Kaffe-guide: Vælg den bedste malet kaffe til dine smagsløg

Kaffe er for de fleste en vanesag; vi har alle et kaffemærke, vi foretrækker, og som vi ofte sværger til. Når du skal vælge kaffe til virksomhedens kaffeautomat eller kaffemaskine står du over for et væld af valgmuligheder og et væld af kaffemærker, som du måske ikke kender på forhånd. Hos KaffeIMPERIET sælger vi blandt andet vores eget mærke inden for malet kaffe, der er helt på linje med de gode kvalitetskaffer, du finder i supermarkedet.

I denne guide hjælper vi dig med at finde en malet kaffe blandt vores egne kaffeblandinger, der passer til dine smagsløg.

Din guide til malet kaffe fra KaffeIMPERIET

#1: Blanding 80 Café Gourmet – en rigtig luksuskaffe

Blanding 80 Café Gourmet er den bedste blanding af malet kaffe, vi tilbyder fra vores eget mærke. Blanding 80 er en mellemristet, mild, rund og fyldig kaffe med en let syrlig eftersmag. Ligesom de bedste kaffer på markedet er blanding 80 en 100 % Arabica-blend, der kommer fra de bedste kaffedistrikter i Syd- og Mellemamerika samt Brasilien.

Blanding 80 Café Gourmet fås også som hele bønner.

 

#2: Blanding 70 Mocca Brasil – god holdbarhed på bryganlæg og termokander

Blanding 70 Mocca Brasil er en af de bedste malede kaffer, vi tilbyder fra vort eget mærke. Blanding 70 udmærker sig ved sin gode holdbarhed på bryganlæg samt termokander, hvor kaffe kan have en tendens til at blive kedelig. Blanding 70 er en mellemristet, rund og fyldig malet kaffe med en lang og behagelig eftersmag. Selvom den brygges på bryganlæg, kan blanding 70 bevare sin friskhed i lang tid. Ligesom vores andre kaffer fra KaffeIMPERIET er blanding 70 en 100 % Arabica-blend fra de bedste kaffedistrikter i Syd- og Mellemamerika samt Brasilien.

 

#3: Blanding 60 Java Mocca – en god og velduftende kvalitetskaffe til kolbemaskiner og friskbrygautomater

Blanding 60 Java Mocca er en lækker malet kaffe, der især egner sig godt til kolbemaskiner og friskbrygautomater. Kaffen er mellemristet, rund og fyldig, og den har en let sødlig eftersmag. Blanding 60 har en afbalanceret og let krydret kaffeduft, som alle kaffedrikkere elsker. Blanding 60 er en malet kaffe fra de bedste kaffedistrikter i Syd- og Mellemamerika, Afrika og Asien.

 

#4: Blanding 50 Java Columbia – en lækker og kraftig standardkaffe til kolbemaskiner og friskbrygautomater

Blanding 50 Java Columbia er en lækker, kraftig malet kaffe, der tilsvarer supermarkedernes gode standardkaffer. Blanding 50 er en mellemristet og kraftig malet kaffe med en intens eftersmag. Kaffen har en meget behagelig duft, der er både kraftig og sødligt krydret. Blanding 50 er en malet kaffe fra de bedste kaffedistrikter i Syd- og Mellemamerika, Afrika og Asien.   

 

Hos KaffeIMPERIET sælger vi også de kaffer, du kender, fx Café Noir Good Origin, der er en økologisk og bæredygtig kaffe. Vi sælger også de lækreste bæredygtige, hele espresso-bønner fra Piazza d’Oro, der er perfekte til en stærk espresso eller espressospecialiteter. Hvis du gerne vil prøve vores eget mærke, så hjælper vi dig hellere end gerne med at finde en malet kaffe, der passer til netop dine smagsløg. Kontakt os for vejledning og et uforpligtende tilbud. 

Bestil malet kaffe på vores webshop og få leveret kaffen lige til døren.

Hvis du vil have det store overblik over vores produkter og services, så kig forbi KaffeIMPERIETs guide her.